|
Næringsstoffer til og fra planterne:
Udtydning af planterne skal hovedsagligt ske om foråret, men meget frodige planter tilskæres løbende hen over sæsonen. Hvis der er næringsstoffer nok, formerer planterne sig mest om foråret, så vær opmærksom på de langsomt voksende planter at de ikke bliver kvalt hvis de ikke får næring nok.
Hvis næringsstofferne bliver brugt for hurtigt, vil planterne dø hen på slutningen af sæsonen, og affaldsstofferne vil gå i forrådnelse og i løbet af meget få dage vil den biologiske balance i bassinet være slået ud af kurs, og dette skader hele det biologiske kredsløb.
Alle vildskud bør skæres af, så man kan styre sine vandplanter, og få dem til at stå flot hen over hele sommeren. Når en plante har fået mange vildskud bruger den mere energi på vildskuddene end den gør på selve hovedplanten. Vandskuds planterne er et uundværligt hjælpemiddel til at få styr på alge problemerne fra starten. De udfører mange livsvigtige opgaver i vandet og i vandmiljøet, da de producere store mængder ilt til dyrene og mikroorganismerne, som både dyrene og mikroorganismerne har meget brug for.
Dyrene og mikroorganismerne laver til gengæld kuldioxid, som alle planterne bruger til fotosyntesen. Der ud over binder planterne næringsstofferne til sig, hvilket gør at de konkurrerer med de meget upopulære alger om næringen.
Derfor kan det være en rigtig god idé, at sætte mange vand skuds planter i et nyanlagt havebassin, fordi det stabilisere livet i havebassinet. Pas dog på at bassinet ikke gror helt til, eller at planterne dør og derved selv laver en overproduktion af næringsstoffer. Sørg derfor løbende at tynde ud i visne eller kedelige planter.
|